Nu er det jul igen… men ikke som det plejer

Juletiden er for de fleste en følsom tid, hvor forventningerne om samvær med hinanden, børnene og andre i familien kan være høje – og nogle gange for høje.

For de fleste vil julen være fyldt op med familie og traditioner, men i år vil mange blive nødt til at fejre julen alene, eller kun med få af deres kære omkring sig. Det bliver for mange en stille jul, hvor tankerne får mulighed for at rejse tilbage, til det der engang har været, og genopleve de gamle følelser med de positive minder. Til de familiemedlemmer og venner der ikke er mere. Til de glædesstunder hvor alle var samlet omkring træet med julesange og julepakker. Til de frokoster og middage hvor der blev samlet op på minder, rygter og årets succeser og fiaskoer.

Men når julen ikke bliver som den plejer, kan skuffelse og afsavn ofte komme til udtryk som irritation, frustration eller vrede – der rettes mod andre. Det kan skabe splittelse, modstand og angst der ikke bare lige kan glemmes, når hverdagen igen skal fungere. Det kan læses i skilsmissestatistikkerne hvor tallet i januar er blandt årets højeste.

I år kræver julen noget særligt af os alle, så vores kære kan mærke, at vi er der for dem. Det gælder børnene, de ældste, de enlige og andre omkring os og ikke mindst den kvinde eller mand vi lever sammen med. En telefonopringning, en sms, skype, facetime, mail eller..? Måske et julekort! Mulighederne er der!

Hvis du frygter hvad julen kan bringe, og de konsekvenser det kan give, er du velkommen til at kontakte mig for støtte og vejledning.

Du kan læse om, hvordan jeg samarbejder med mine klienter i bogen ”Livets labyrint – fortællinger om kvinder og mænd og hvordan de finder vej gennem livet…” og få konkrete eksempler gennem otte fortællinger baseret på psykoterapeutiske samtaler, der giver et indblik i hvad kvinder, mænd og par har gjort, for at vende modgang og krise til medgang og lykke.

Læs mere på www.livetslabyrint.dk og find billigste pris på bogen via GOOGLE som Paperback eller E-bog.

Kærlig julehilsen

Vagn Kirkeskov

Forfatter til ”Livets labyrint”

Psykoterapeut/Coach/Underviser/Foredragsholder/Konsulent

www.kirkeskovpsykoterapi.dk

Sprogets kraft

Med sproget maler du billeder – selvportrætter - fra de mindste små valg af ord til de store ordbilleder tegne…

25.08.2020 Af Betinna Sidor

Det er så yndigt at følge…

Parterapeut Betinna Sidor taler om, hvor vi ofte går skævt i parforholdet: https://h24.li/PqM Sunde hilsene…

15.07.2020 Af Health 24

Tilbage på arbejdet

Er det stressende at starte op efter jul? Tag det roligt, påsken kommer snart :)

01.01.2020 Af Health 24

Lidt om at smile

Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over - Piet Hein - Sunde hilsener www.health24.dk …

16.11.2020 Af Health 24