Mindfulness – at opleve livets balance

Når vi føler os mødt og værdsat, fornemmer vi at vores sind (vores jeg/bevidsthed) med følelser og tanker er blevet en del af et andet menneskes sind. Vi sanses og mødes med forståelse og mærker tryghed og tilknytning – kernen i den grundlæggende kærlighed og sindets balance.

Men for nogle af os er det svært at føle og sanse et andet menneskes sind, fordi fortidens smerte fra manglende tilknytning, omsorg og kærlighed blokerer de følelser der kan skabe den dybe kontakt. Det kan være en utryg tilknytning til vores forældre, søskende, familie eller de omsorgspersoner vi har været afhængig af i de institutioner vi har været i.

Når du tager ansvar for dit eget sind – med dine følelser og tanker om fortiden og fremtiden – kan du arbejde med at befri dig selv fra fortidens smerte og skabe mulighed for en helt ny balance i livet. En balance med omsorg, kærlighed og overskud til at være dig selv – og til dem du holder af. Du vil opleve at kvaliteten af samvær, nærvær, nysgerrighed, åbenhed og accept øges positivt i dit liv sammen med andre.

Din livsfortælling:

Selvom du måske har dårlige oplevelser og erfaringer med dig fra barndommen, teen-age årene eller de første usikre skridt ind i voksenalderen er de ikke nødvendigvis skæbnesvangre, for at du fremover kan skabe det liv, du ønsker at leve.

Når du beslutter dig for at arbejde med din fortid, bliver det baseret på et tilbageblik – fra hvor du er i dag – hvilket vil give dig en anden forståelse af det liv, du har levet, i forhold til dengang hvor oplevelserne og følelserne var din virkelighed. Det betyder også, at du kan genskabe dit liv som en livsfortælling på godt og ondt med en helt anden forståelse, der her i dit voksne liv her-og-nu kan give en sammenhængende baggrund med dyb mening for dit livs fortsatte udvikling.

Som den danske filosof Søren Kierkegaard engang udtrykte det ganske enkelt i dette meget velkendte citat: ”Livet forstås baglæns – men må leves forlæns”.

Din hjælp til at komme i gang:

Den terapeutiske arbejdsmetode med nærværende dialog, refleksion og afslappende inspiration vil fremme din forståelse for, hvordan du kan udvikle din ”selv-omsorg” (tage vare på dig selv og dine følelser), din ”selv-accept” (udvikle dit selvværd og tro på dig selv og dine værdier), samt din ”selv-tillid” (tro på og forståelse af hvad du kan).

Du er velkommen til at kontakte mig for yderlige information, om hvordan jeg kan hjælpe dig, så du kan befri dig selv fra fortidens smerte og skabe mulighed for en helt ny balance i livet. En balance med omsorg, kærlighed og overskud til at være dig selv!

I min bog ”Livets labyrint – fortællinger om kvinder og mænd og hvordan de finder vej gennem livet…” kan du læse otte fortællinger baseret på psykoterapeutiske samtaler og få indblik i hvad kvinder, mænd og par har gjort, for at vende modgang og krise til medgang og lykke.

Læs mere på www.livetslabyrint.dk og find billigste pris på bogen via GOOGLE som Paperback eller E-bog.

Kærlig sensommer hilsen

Vagn Kirkeskov

Forfatter til ”Livets labyrint”

Psykoterapeut/Coach/Underviser/Foredragsholder/Konsulent

www.kirkeskovpsykoterapi.dk

vagn@kirkeskovpsykoterapi.dk

Spis rejer

Rejer er fyldt med proteiner, sunde for hjertekar-systemet og smager godt! Sunde hilsener www.health24.d…

10.06.2020 Af Health 24

Blåbær

Søde og lækre med gode antioxidanter, som forhindrer iltning af kroppens celler

13.04.2020 Af Health 24

7 fordele ved at synge

At synge er SUNDT og kan bl.a. hjælpe dig af med at snorke. Læs mere her! http://h24.li/hDc Sunde hilsener …

16.09.2020 Af Health 24

Parforhold og kærlighed

Henved halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Statistikken er dog faldende for par, der vælger at…

02.06.2020 Af Betinna Sidor