Når anerkendelse bliver til underkendelse

Hvor er det bare en wobbly størrelse det med anerkendelse. Man kan blive absolut high og flyvende af at få den, slået ud af ikke at få den og paradoksalt nok også lammet, når den kommer ens vej …

Hvad pokker er det der sker – når anerkendelsen enten rammer eller lammer?

 

Når anerkendelse bliver til underkendelse

Når du ikke kan tage imod anerkendelse, hænger det somme tider sammen med, at det der møder dig – er noget, du ikke kan møde i dig selv. Anerkendelsen passer ikke i dit system, fordi det ikke er sandt, at du er sådan en, der er anerkendelsesværdig.

Hvis din grundstrøm består af “jeg er ikke god nok”, “jeg er ikke værd at elske”, så sætter anerkendelsen gang i den spiral, de tanker, den energi hvor du skal gøre mere og arbejde hårde for at være elskværdig. For det kan jo ikke passe, at du er god nok, som du er… det er ikke sandt. Så du accelererer enten op eller fryser fast – af frygt.

Det er også her angsten for afsløring bor – impostor syndromet.

“Næste gang bliver jeg nok afsløret som uduelig, for det var jo rent held og spil for galleriet, at det lykkedes – jeg kan jo i virkeligheden ingenting”

At anerkende dig selv handler om din relation til dig selv – din kærlighed til dig selv.

I virkelighedens verden er kærlighed ikke noget, du kan gøre dig fortjent til. Sådan hænger det ikke sammen. Kærlighed der er fostret af kun at være pæn, ordentlig og korrekt, er ikke kærlighed. Selvkærlighed der handler om, at du er guds gave til menigheden – det er heller ikke kærlighed – det er selvforelskelse også kaldet for narcissisme – og den krakelerer, så snart der kommer krusninger på overfladespejlet.

Selvkærlighed, selvomsorg, selvaccept er din evne til at stå ansigt til ansigt med din egen grimhed. Som en klog mand jeg kender siger: You can’t polish shit.

For at kunne svinge med anerkendelsen – for at den giver sund og nærende genklang i dig, forudsætter det, at du ved, du ikke er god nok og heller aldrig bliver det – og stadigvæk er værd at elske.

“Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætningen for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætningen for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig.”

Anne Lise Løvlie Schibbyes

Hverdagens små vidunderlige sukkerkugler 

Og så er der hverdagens små anerkendelser – erkendtligheder hvor nogen gør noget for dig og sammen med dig – der siver ind og rør dig dybt i hjertet og gør livet sødt og blødt og rart – der hvor stivheden smelter.

Når nogen laver en kop te til dig, smiler, når ham du synes, er den skønneste mand i verden, har gemt halvdelen af sin banan for at dele den med dig, når der er hjerter i kaffeskummet – og selv de små likes på Facebook kan varme både kortvarigt som hos den lille piges svovlstikker til store udbrud af hjerteåbninger.

Og alt tæller med – uanset beskaffenhed. Der er ikke noget, der er bedre end andet pr. definition.

Det er så skønt, når vi i de overraskende åbne øjeblikke kan tage imod – glædes og måske føle taknemmelighed. Det er værdifulde små gaver. Nogle gange kan vi se de gode gerninger og står ligesom med næsen mod glasruden og kan ikke tage imod, selv om vi gerne vil. Det kan der være mange grunde til. En er den med, at du dybest inderst inde mener, at du ikke har gjort dig fortjent til det gode.

En siger noget pænt, og straks siger du noget pænt tilbage – det er ligesom et bytteforhold af ting. Ved at tingsliggøre dig selv – tingsliggøre du det, jeg gerne vil give til dig.

En giver dig noget og straks føler du et åg på mine skuldre – du stiller dig selv i taknemmelighedsgæld. Igen skal du yde for at nyde, gøre for at være indenfor i varmen, være med i klubben.

Sat på spidsen kan det sammenlignes med, at du betaler gæsterne for de gaver, de er kommet med ved døren, når de går. Så er det bytteforhold overstået og du kan komme videre.

Du kan også undgå eller nægt at tage imod, så skylder du ikke nogen noget. På den måde kan du tro, at du så heller ikke risikere at blive skuffet – en anden uhyggelig gang.

Det kan føles lettere at indgå i et bytteforhold af anerkendelser.  Problemet er, at du aldrig rigtig føler dig mæt og som evig sulten, er du altid på jagt og ikke i ro.

Anerkendelse er som meget andet glimrende, indtil det ikke er glimrende længere….

 

Fastfood anerkendelse

Når du får eller giver anerkendelse i form af ros – så falder den sjældent rigtigt på plads, der er en bismag, en modstand og det mætter ikke helt. Ros er en del af anerkendelsens væsen. Det er der, hvor anerkendelsen bliver en vurdering af, hvad der er rigtigt og forkert – en slags definitionsmagt.

Hvor er du klog, smuk, god… Det er fint arbejde, det er godt sagt, det er flot lavet.

Når du vurderes som god, eller dygtig – kan det sammenlignes med en smagsdom og en tingsliggørelse. Det kan føles som tomme kalorier eller et sukker rush – som en uafsluttethed.

Når anerkendelse er bæredygtig – strækker, rækker og fylder op kræver det tilstedeværelse og omtanke – egentlig for begge parter.

Ingredienser i frugtbar anerkendelse er fx at…:

være til stede • mærke at du fx glædes, føler tilfredshed, taknemmelighed • dele din oplevelse • opleve relationen som ligeværdig, ikke nødvendigvis ligestillet…

VÆRE INTERESSERET – IKKE INTERESSANT

 

Anerkendelsesforholdet

Anerkendelse er i moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som et medmenneske. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeværdige parter. En filosofisk teori om anerkendelse hævder, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på.

Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra eller giver anerkendelse til, mister forholdet sin betydning.

Kierkegaard berømte citat om hemmeligheden i al hjælpekunst folder denne forståelse ud:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.”

Og lidt flere citater til udfoldelse…

“Med andre ord, er det ugørligt at slippe for at have magt over det andet menneske, vi har med at gøre … Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde – i den afgørelse, om vi vil bruge magten over den anden til hans eller vort eget bedste”

K.E. Løgstrup

“Pointen er blot, at verden ikke er og ikke kan være et neutralt vidensobjekt for mennesker, fordi den altid er »forforstået« på en eller anden måde. Forforståelser er en del af individets dannelse – ligesom evnen til at se ud over dem er det”

Kirsten Hastrup, Det Fleksible Fællesskab

Artikel skrevet af Betinna Sidor, mindground.dk

Når fortidens følelser og…

Få inspiration og hjælp til oprydning i gamle følelser og tanker, så du kan forstå, tilgive eller sige fra ove…

16.09.2020 Af Vagn Kirkeskov

Løb for et sundere liv

Har du prøvet at stresse af ved at løbe? Og samtidigt er det god motion!

13.01.2020 Af Health 24

Hvert skridt tæller

En sund krop starter med sunde rutiner Sunde hilsener www.health24.dk  

27.05.2020 Af Health 24

Tid til forkælelse

Krisetider medfører bekymringer, stress og fysisk utilpashed for mange. Vi bliver anspændte af at være i uvish…

11.06.2020 Af Health 24