Er du lige kommet hjem fra ferie? – gik den som forventet – eller…?

Sol, varme og hinanden – lige det du har set frem til hele foråret uden jobbets problemer og dagligdagens trængsler med Corona restriktioner. Bare slappe af og nyde hinanden og de fælles oplevelser…

Total afslapning? Opblomstring af kærligheden og intimiteten så I kunne genfinde hinanden? Tid til at være jer to – alene sammen? Og få snakket sammen om det, som er jeres fælles liv? Og jeres drømme om fremtiden? Om det der virkelig har betydning? Og hvad der er ligegyldigt, irriterende, eller ødelæggende for jer og jeres familie? Fik I også tid til at være alene for jer selv med jeres egne følelser og tanker?

Er I afklaret med hinanden? – når hverdagen starter igen…

Når jeg stiller spørgsmålet, er det fordi skilsmisse statistikken viser, at når sommerferien er slut og dagligdagen er tilbage, stiger antallet af henvendelser til advokaterne vedr. separation eller skilsmisse. Måske fordi den fælles ferie ikke kunne rette op på de begyndende problemer, men tværtimod gjorde dem tydeligere.

Men – når begge parter først har valgt hver deres advokat, så er der trukket en streg i sandet, og så er det ofte for sent at finde den gode tone.

Min erfaring med klienter er, at ingen skilsmisser er lykkelige – men det kan være en lykke at blive skilt!

Det kræver dog et forarbejde, hvor luften renses så begge parter kan indgå nogle aftaler, så de kan gå fra hinanden på en mere hensigtsmæssig måde uden trusler eller åbenlyst uvenskab.

Er du i tvivl om, hvor du står lige nu?

Hvis der tvivl, er der også muligheder med forskellige løsninger – bl.a. at blive klogere på sig selv og sin partner.

Individuel terapi kan hjælpe dig, til at få øget selvindsigt og større forståelse af din forskellighed i forhold til din partner. Du vil gennem terapien kunne arbejde med dig selv og dine forventninger, antagelser og ikke mindst dine ønsker om hvordan du vil leve dit liv, så du bliver mere afklaret med dine følelser og konkrete muligheder.

Parterapi kan hjælpe dig og din partner med at rydde op i problemerne, så I kan genstarte jeres forhold – eller skilles som venner eller fælles forældre med hver sin adresse.

Du er velkommen til at kontakte mig for yderlige information, om hvordan individuel psykoterapi foregår, eller hvordan du sammen med din partner kan få hjælp til at sætte ord og følelser på jeres situation.

I min bog ”Livets labyrint – fortællinger om kvinder og mænd og hvordan de finder vej gennem livet…” kan du læse otte fortællinger baseret på psykoterapeutiske samtaler og få indblik i hvad kvinder, mænd og par har gjort, for at vende modgang og krise til medgang og lykke.

Læs mere på www.livetslabyrint.dk og find billigste pris på bogen via GOOGLE som Paperback eller E-bog.

Kærlig sommer hilsen

Vagn Kirkeskov

Forfatter til ”Livets labyrint”

Psykoterapeut/Coach/Underviser/Foredragsholder/Konsulent

www.kirkeskovpsykoterapi.dk

Lækker julemad

Vi elsker at spise lækker julemad – men selvfølgelig med måde! :) Hvilken juleret er din favorit?

25.12.2019 Af Health 24

Powerfood

Rig på antioxidanter, beskytter hjertet og forebygger kræft. Læs om broccoli! https://h24.li/bro

12.02.2020 Af Health 24

Et liv i balance

Som man siger: “Alt med måde”. Om det så er sport, mad, arbejde eller sjov!  

15.01.2020 Af Health 24

Sundhedsplatformen Health…

Hos Health 24 er vi stolte over at kunne byde Jonatan Schloss og Rasmus D. Jensen velkommen i vores Advisory B…

09.05.2020 Af Health 24