Dit psykiske immunforsvar – til modgang og krise…

I denne Corona tid taler vi mest om vores fysiske immunforsvar, der skal beskytte os mod smitte fra Covid-19 virus. Vi taler mindre om den angst og frygt for dagen i morgen, der kan give begyndende stress eller i værste fald depression med mørke tanker om, hvad der kan ske for os selv og vores nærmeste.

Men vi må ikke glemme at holde os selv i live psykisk, så vi hver dag kan møde livet og mærke følelsen af glæde, tilfredshed og mening der giver et nødvendigt bidrag til vores værdier og livskvalitet.

Ved at sætte fokus på dit psykiske immunforsvar, kan du opnå øget selvindsigt og blive mere afklaret og forberedt til, hvordan du kan holde balancen i både modgang og medgang.

Hvordan gør du så det?

Du prioriterer tid til dig selv – selvom det kan være svært – hvor du slapper af i kroppen, reflekterer og mærker dig selv med dine følelser og de tanker der opstår undervejs. Når du fokuserer din opmærksom på dine følelser, kan du bedre bringe dig selv til stede i nu’et, og mærke hvad glæde, tilfredshed og livets mening betyder for dig. Du øver dig i at skabe en positiv sindstilstand, hvor du kan drage omsorg for dig selv og få overskud til at hjælpe andre.

En positiv sindstilstand betyder, at du lytter mindre til din egen kritiske stemme med dens selvkritik om ikke at være god nok, ikke dygtig nok, ikke kærlig nok… og mere til din positive indre stemme om at du er et kærligt, ansvarligt, gavmildt og omsorgsfuldt menneske, der hver dag yder det bedste du kan, for at opnå glæde og tryghed for dig selv og andre.

Indenfor filosofi, psykologi, compassion, mindfulness m.fl. er der gennem årene gennemført mange undersøgelser der konkluderer, at jo bedre man har det med sig selv, jo bedre får man det med andre, og jo større tilfredshed og lykke føler man i sit eget liv.

Du er velkommen til at kontakte mig for yderlige information, om hvordan jeg kan hjælpe dig til holde fokus på dit psykiske immunforsvar og hjælpe dig til en mere positiv sindstilstand, så du er bedre i stand til at klare modgang og krise.

I min bog ”Livets labyrint – fortællinger om kvinder og mænd og hvordan de finder vej gennem livet…” kan du kan du få konkrete eksempler på, hvordan jeg arbejder gennem otte fortællinger baseret på psykoterapeutiske samtaler, men du får også et indblik i hvad kvinder, mænd og par har gjort, for at vende modgang og krise til medgang og lykke.

Læs mere på www.livetslabyrint.dk og find billigste pris på bogen via GOOGLE som Paperback eller E-bog.

Kærlig efterårshilsen

Vagn Kirkeskov

Forfatter til ”Livets labyrint”

Psykoterapeut/Coach/Underviser/Foredragsholder/Konsulent

www.kirkeskovpsykoterapi.dk

Sundhedsplatformen Health…

Vi er stolte over at kunne byde Kurt Stokbro velkommen til vores team og ejerkreds hos Health24.dk. Med den ny…

25.02.2020 Af Health 24

Terapeutisk musik

Nyt studie tyder på, at Mozarts musik kan reducere epileptiske anfald: http://h24.li/hDP Sunde hilsener …

18.11.2020 Af Health 24

Det er stadig sommer!

Det er stadig sommer! Hvorfor ikke nyde vejret med en sund gåtur? God weekend! Billede: © Antoinette C. Ledzi…

24.08.2019 Af Health 24

Psykoteraput i KBH

Find og book en psykoterapeut på 1 minut på Health24.dk. Brug for hjælp til at skabe positive forandringer?…

30.09.2020 Af Health 24